Parterapi

Parforholdet er nok den mest ambitiøse relation 2 mennesker kan indgå med hinanden.

Det er her, vi ønsker at realisere vores inderste drømme, så vi kan føle os lykkelige, elsket, glade og trygge.
Parforholdet indeholder imidlertid også en række aftaler og begrænsninger, og da vi alle er unikke med forskellige behov, ønsker, værdier og antagelser – udfordres vi konstant i ”opgaven” omkring at skulle samarbejde og gå på kompromis uden at miste os selv og hinanden.

For nogle par bliver netop denne ”opgave” for vanskelig at løse, og her kommer parterapien ind i billedet.

Hvad er parterapi?

Parterapi går ud på at flere forhold mister med tiden evnen til at kommunikere og får det sværere ved at samarbejde. Nogle finder lykken andre steder, mens andre bliver tavse og venter på at den anden skal ”tage sig sammen”.

Så hvad gjorde man i starten? Hvorfor var vi bedre til at rumme hinanden, acceptere hinandens forskelligheder, mærke, lytte efter, osv.? Hvad skal der til for at komme på sporet igen? Mange vælger i dag at gå til en parterapeut, da terapeuten har spørgeteknikker der kan afsløre, hvilke emner der kan rettes op på. Terapeuten vil finde de rette værktøjer, der kan hjælpe med at med at få konflikten/udfordringen løst, så parret igen kan finde ind til den glæde og udvikling, de startede med at have.

Hvad kan parterapi gøre for dig og dit parforhold?

I parterapien kan I opdage nye sider og mønstre i jer selv og hos hinanden på en sådan måde, at I vil blive bedre til at se og høre hinanden og dermed styrke det bånd I mellem jer, som I begge ønsker og inderst inde drømmer om at forsegle.

Det er også i parterapien, at I kan tage afsked med hinanden på en god og kærlig måde, hvis der ikke længere er grobund for at udvikle og fastholde det intime bånd, der knytter 2 mennesker sammen i et parforhold.

I parterapien er der mulighed for at tage mange forskellige temaer op – det kan være emner som:

  • dine, mine og vores børn – sammenbragte familie
  • børneopdragelse
  • arbejdsliv contra privatliv
  • arbejdsfordeling
  • kommunikation
  • fortrolighed og intimitet
  • afhængighedsproblematikker
  • jalousi
  • selvværd og selvtillid
  • grundfølelser
  • krop og psyke
  • manglende sex lyst
  • rejsningsproblemer – / sen eller tidlig sædafgang
  • præstationsangst

I min praksis bruger jeg Emotionfokuseret Parterapi (EFT). Du kan læse mere om EFT

Læs også omkring Parterapi i Roskilde

Comments are closed